KØGE TRI TEAM 2000 sætter det sociale miljø rigtig højt. Derfor er vi udover at være gode træningskammerater også rigtig gode venner i det private. Typisk er der efter løbetræningerne og open-water svømning på private initiativer kaffe og kage.

Hvert år i november afholdes der klubfest for at fejre det forgangne tri-år for medlemmer og påhæng.

Festen byder på underholdning, dans, mad og ikke mindst kåringen af årets triatleter.

Udover det prøver vi hvert år at finde stævner ude i det danske land, som har den fornødne distance, at alle ville kunne være med. Dette gøres for at styrke sammenholdet blandt medlemmerne, hvor tiden ikke spiller den store rolle, men i stedet er det indbyrdes opgør der gælder.